Nordhavnstunnelen – bygget med gennemprøvede systemer
København, Danmark

Nordhavnstunnelen er et centralt infrastrukturprojekt i København, der skal styrke forbindelsen mellem det overordnede vejnet og byudviklingsområderne i både ydre og indre Nordhavn. Med tunnelføringen under Svanemøllehavnen og Kalkbrænderiløbet skabes mere direkte adgangsforhold, samtidig med at den tunge trafik i området reduceres.

Projektet udføres af BESIX-MTH Joint Venture, og PERI bidrager som leverandør af systemløsninger til in-situ støbning af den 1,4 km lange tunnel. Leverancen bygger videre på erfaringerne fra første etape af Nordhavnsvej-tunnelen, hvor samme princip og VTC-tunnelforskallingsvogne blev anvendt til cut-and-cover-udførelse.

Projektstart: 2024
Forventet afslutning: Ultimo 2027

Projektkategori
Infrastruktur
Entreprenør
Kunde: BESIX-MTH Joint Venture

Projektdetaljer

Tekniske løsninger og udførelse i praksis

  • To-løbet tunnelløsning

    Nordhavnstunnelen udføres som en to-løbet tunnel med adskilte tunnelrør for hver køreretning.

    Løsningen omfatter fire vejspor og er udformet med fokus på trafiksikkerhed og effektiv trafikafvikling.

    Tunnelen etableres som cut-and-cover på tværs af havnebassinet over en strækning på cirka 1,4 km.

  • Forskallingsvogn i drift

    VTC-forskallingsvogn anvendes til in-situ støbning af selve tunnelen.

    Den systembaserede opbygning muliggør gentagelige støbeprocesser med høj geometrisk præcision og stabil lastoverførsel, hvilket understøtter et ensartet og effektivt støbeforløb.

  • Understøtning af forsyningsledninger

    LGS Platform anvendt på tværs af udgravningen, hvor systemløsningen sikrer stabil understøtning og effektiv håndtering af forsyningsledninger.

    Den modulopbyggede opbygning giver fleksibilitet i udførelsen og bidrager til sikre og strukturerede arbejdsforhold på byggepladsen.

  • Effektiv vægforskalling og sikre adgangsveje

    MAXIMO vægforskalling anvendes til støbning af vægge til tekniske bygninger og pumpestationer. Den modulopbyggede opbygning understøtter fleksibel tilpasning og høj overfladekvalitet.

    PERI UP Flex trappetårne sikrer stabile og sikre adgangsforhold til udgravningen.

  • Cut-and-cover-tunnel med systemforskalling

    Cut-and-cover-metoden anvendes ved etablering af tunnelen, hvor konstruktionen udføres i åben udgravning.

    Metoden muliggør kontrolleret opbygning af bundplade, vægge og dæk i sekvenser, inden konstruktionen overdækkes.

    Løsningen giver god adgang til støbearbejderne, effektive arbejdsgange og høj præcision i udførelsen – særligt velegnet til tunnelbyggeri i bynære områder.

  • Projekttilpasset dækforskalling

    MULTIFLEX-systemet med MULTIPROP tårne anvendes til understøtning af tunneldækket under in-situ støbning af ramperne.

    Den fleksible systemløsning muliggør tilpasning til varierende geometri og belastninger og sikrer stabil lastoverførsel samt effektive og sikre arbejdsgange under udførelsen.

Projekt Information

Project Manager
Project Manager
Kasper Brændegaard
Production Manager | BESIX-MTH JV I/S
Erfaringerne fra første etape af Nordhavnstunnelen og anvendelsen af samme systemløsning har givet stor tryghed i projektet. Den tætte og løbende dialog med PERIs faste projektleder, som regelmæssigt er til stede på pladsen, understøtter både kvalitet og fremdrift.

Systemer på projektet

Teknisk service som en integreret del af leverancen

På Nordhavnstunnelen er den tekniske service en central del af den samlede systemleverance.
PERIs tekniske team understøtter projektet med beregninger, projektspecifikke løsninger og løbende sparring, så systemerne fungerer optimalt i praksis. Den tætte koordinering mellem teknik, projektledelse og byggeplads sikrer dokumenterede løsninger, høj sikkerhed og stabil fremdrift gennem hele projektforløbet.
Læs mere om vores tekniske service her

Arbejder du på et projekt som dette?

Ring til os på 4345 3627 eller kontakt din lokale salgsrepræsentant, så hjælper vi dig videre.

Ring til os på 4345 3627 eller kontakt din lokale salgsrepræsentant, så hjælper vi dig videre.