Vilkår og Betingelser
Betingelser

PERI's generelle forretningsbetingelser

Her kan du hente vores forretningsbetingelser samt læse om bruges af vores hjemmeside.

Salgs‐ og Lejebetingelser

Gyldige fra 1. februar 2025

PERI's generelle forretningsbetingelser

Gyldige fra 01.04.2026

Betingelser

Betingelser for brug af peri.dk

gældende fra 11.04.2025

Indledning

PERI Danmark (herefter “PERI”) stiller hjemmesiden www.peri.dk (herefter “hjemmesiden”) til rådighed for både erhvervsdrivende og forbrugere (herefter samlet “brugere”).

Ved at tilgå og anvende hjemmesiden accepterer brugeren disse betingelser for brug.

Immaterielle rettigheder

Alt indhold på hjemmesiden, herunder tekst, billeder, grafik, logoer, varemærker og øvrigt materiale (herefter samlet “indhold”), er beskyttet af ophavsret, varemærkeret og anden gældende lovgivning og tilhører PERI eller PERI’s licensgivere.

Indholdet må ikke uden forudgående skriftligt samtykke fra PERI kopieres, distribueres, ændres, offentliggøres eller på anden måde anvendes til kommercielle formål.

Automatiseret indsamling af data

Automatiseret indsamling, indeksering eller analyse af hjemmesidens indhold ved hjælp af text- og data mining, web scraping, bots, crawlers eller lignende teknologier er ikke tilladt, medmindre dette er udtrykkeligt tilladt ved lov.

Dette gælder dog ikke søgemaskiners crawlers, forudsat at de udelukkende anvender data til indeksering og visning af søgeresultater og ikke til andre formål, herunder træning af kunstig intelligens.

Misbrug af hjemmesiden

Hjemmesiden må ikke anvendes på en måde, der kan skade, overbelaste eller forstyrre PERI’s systemer eller påvirke driften af servere eller netværk tilknyttet PERI.

Enhver handling, der kan kompromittere hjemmesidens funktionalitet, sikkerhed eller tilgængelighed, er forbudt. Uautoriseret adgang til hjemmesiden, tilhørende systemer eller netværk er ligeledes forbudt, herunder hacking eller forsøg på at opnå adgang til adgangskoder eller andre beskyttede områder.

Ansvarsfraskrivelse

PERI tilstræber, at oplysningerne på hjemmesiden er korrekte og opdaterede. PERI kan dog ikke garantere, at indholdet til enhver tid er fuldstændigt, korrekt eller ajourført.

Links til tredjeparts hjemmesider

Hjemmesiden kan indeholde links til eksterne hjemmesider, som drives af tredjemand. PERI har ingen kontrol over indholdet på sådanne hjemmesider og påtager sig derfor ikke ansvar for indhold eller information, der stilles til rådighed dér.

Brug af sådanne links sker på brugerens eget ansvar.