Når standardløsninger stopper – og ingeniørarbejdet tager over
Over 400 ingeniørtimer og 50 tons stillads
Det var som forventet en længere proces at finde en passende løsning til opførelsen af den komplekse top på Lighthouse byggeriet. Resultatet blev skabt på baggrund af en større teknisk beregning, da der var mange forhold, der skulle tages hensyn til; alt fra vind og vejr til sikkerheden for arbejderne på stilladset samt risikoen for nedfald af udstyr og materiel.
-
Sikkerhed i højdenSikkerheden havde højeste prioritet gennem hele processen. Stilladset blev blandt andet udstyret med et finmasket, luftgennemtrængeligt net, som reducerede vindpåvirkningen og samtidig sikrede mod nedfald af værktøj og materialer.
Når man arbejder med et stillads i den størrelse og højde, er der ingen kompromiser. Nettet reducerede vindlasten og skabte trygge rammer – både for håndværkerne og for omgivelserne.
-
En løsning ud over standardDer måtte tænkes ud af boksen. Løsningen blev at sætte RCS stålbjælker op på tværs af 43’ende etage, der faktisk bærer hele stilladset. På samme etage blev der etableret en platform, der var udkraget fra facaden og strakte sig op i 12 meters højde – uden at berøre bygningen eller beskadige facaden.
Det krævede mere end 400 timers arbejde og udregninger fra vores ingeniører, at få sammensat den endelige specialløsning, som vi mener, er Danmarks størst konstruerede stillads i sådan en højde.
Arbejder du på et projekt som dette?
Ring til os på 4345 3627 eller kontakt din lokale salgsrepræsentant, så hjælper vi dig videre.