Mød Jesper Salskov
Tidligere i år kunne Jesper Salskov markere sit første år som administrerende direktør for PERI Danmark og Sverige – et år præget af udvikling, styrket samarbejde og strategisk fokus på fremtidens byggeri.
Et år på posten – Jesper Salskov om sit første år som adm. direktør
Tidligere i år passerede Jesper Salskov sit første år som adm. direktør for PERI Danmark og Sverige. Når han reflekterer over det forgangne år, beskriver han en tid fyldt med indsigter, spændende møder og en klar retning fremad – hvor mottoet “Building Stronger Partnership” har været en ledestjerne i både store og små beslutninger.
Et år med læring
– “Det første år har virkelig handlet om at lytte, lære og forstå vores kultur. Jeg har været imponeret over den stærke ekspertise og det engagement, der er her,” siger Jesper.
Han understreger, at det netop er relationerne – både internt mellem kolleger og eksternt med kunder og samarbejdspartnere – der gør en forskel.
– “Vores motto ‘Building stronger partnership’ er mere end en sætning. Det er noget, jeg har set komme til live i hverdagen, og det inspirerer mig til at tænke langsigtet over, hvordan vi udvikler både samarbejder og forretning.”
Udfordringer og muligheder
I løbet af året har både markedet og branchen stillet nye krav, men Jesper ser det som muligheder frem for forhindringer.
“At opbygge stærke partnerskaber betyder, at vi er bedre rustet sammen, selv når forholdene ændrer sig. Jeg tror på, at vores styrke ligger i vores evne til at samarbejde, og det er noget, jeg vil fortsætte med at styrke fremadrettet.”
En personlig refleksion
På spørgsmålet om, hvad der har overrasket ham mest, smiler Jesper.
– “Jeg må indrømme, at kaffen har imponeret mig – den er ikke bare god! Men også en lejlighed, hvor der opbygges ægte partnerskaber omkring kaffebordet.”
Fremad med partnerskab i fokus
Fremadrettet ønsker Jesper at fortsætte med at udvikle kulturen, hvor partnerskab er i centrum.
“Partnerskaber handler ikke kun om kunder og samarbejder, men også om, hvordan vi arbejder sammen internt. Hvis vi styrker båndene mellem hinanden, bliver vi stærkere udadtil. Det er grundlaget for vores succes.”