Søborg Tower: Specialdesignet understøtningsløsning muliggjorde facaderenovering
Søborg, Danmark

Facaderenoveringen af den ikoniske kontorbygning Søborg Tower stillede særlige krav til adgangsforhold og understøtning. Der var behov for en bærende konstruktion, som kunne skabe fundamentet for arbejdsplatforme og facadestillads, hvor traditionelle løsninger ikke var mulige.

Den største udfordring opstod på bygningens østside, hvor en lavere bygning mellem terræn og tårnet gjorde det umuligt at etablere et traditionelt stillads direkte fra jorden. Den eksisterende konstruktion havde ikke den nødvendige bæreevne til at understøtte arbejdsplatforme og stillads i hele arbejdshøjden.

For at skabe en sikker og stabil arbejdsplatform udviklede NCC og PERI i fællesskab en specialdesignet stålkonstruktion baseret på VRB Megadragere.

Kunde: 
NCC

Projektkategori
Stillads

Projektdetaljer

Tekniske løsninger og udførelse i praksis
  • 60 meter bærende konstruktion hen over bygningen

    Løsningen blev etableret som en cirka 60 meter lang bærende konstruktion understøttet af tre tårne.

    Det centrale tårn blev ført gennem taget på den lavere bygning og videre ned gennem caféområdet til kælderniveau, hvor en særskilt stålkonstruktion optog lasterne fra den samlede opbygning.

    Den projekttilpassede løsning gjorde det muligt at etablere en stabil understøtning på tværs af bygningen og skabe grundlaget for den efterfølgende stilladsopbygning.

  • Søborg Tower | VRB megadrager og PERI UP Flex

    PERI UP stillads sikrede adgang til facaden

    Oven på den bærende stålkonstruktion blev der opbygget arbejdsplatforme og PERI UP Facadestillads.

    Den modulopbyggede løsning gav sikker adgang til facadearbejderne og gjorde det muligt at gennemføre renoveringen effektivt, selv under de begrænsede pladsforhold på byggepladsen.

    Kombinationen af VRB Megadragere og PERI UP skabte en integreret løsning, hvor høj bæreevne, sikker adgang og effektiv udførelse gik hånd i hånd.

  • Logistik og planlægning var afgørende

    På grund af de begrænsede pladsforhold blev stålkonstruktionen samlet hos Heibing Stilladser og opdelt i mindre sektioner til transport og montage på selve byggepladsen.

    De store dragerkomponenter blev løftet på plads med to kraner i en nøje planlagt operation. Montagen blev gennemført i weekenden for at minimere påvirkningen af bygningens brugere og omgivelser.

     

Projekt Information

Systemer på projektet

Arbejder du på et projekt som dette?

Ring til os på 4345 3627 eller kontakt din lokale salgsrepræsentant, så hjælper vi dig videre.

Ring til os på 4345 3627 eller kontakt din lokale salgsrepræsentant, så hjælper vi dig videre.