You are on PERI's international website. Click here to switch to PERI USA. Click here to view all PERI websites.

Lighthouse

Projekt data

Sted: Århus, Danmark

Havnefronten i Aarhus har været under udvikling de seneste par år, og mellem duften af saltvand og vinden, der suser, står Danmarks højeste boligbyggeri. Med i alt 381 boliger, flere restauranter og en tagterrasse bidrager højhuset til et moderne look langs fronten. Bygningen, som er designet af det danske arkitektfirma 3XN Architects, blev også anerkendt som verdens bedste højhus i kategorien 100-199 meter højde af nonprofitorganisation Council on Tall Buildings and Urban Habitat (CTBUH) i 2023.

Fra projektets start var vores salgsingeniør, Rene Østergaard, i tæt samarbejde med totalentreprenøren Per Aarsleff A/S der søgte en leverandør, der kunne tilbyde forskalling og stilladser, men også en partner med omfattende erfaring i sikkerhedsforanstaltninger, logistik og udvikling af skræddersyede løsninger til højhusbyggeri.

Udfordringer

Overholdelse af tidsplaner er altafgørende i både store og små byggerier. Ingen byggerier er ens, det er aldrig en lineær arbejdsproces, og man skal løbende evaluere, være kreativ og omstillingsparat.

Kunde

Per Aarsleff A/S

Kundefordele

Med PERIs globale tilstedeværelse havde vi mulighed for at trække på vores kolleger i Tyskland, der gennem tidligere arbejde med lignende højhusbyggerier har omfattende erfaring med klatresystemerne.

Uffe Røge
Sektionsingeniør | Per Aarsleff A/S

Logistik og overholdelse af tidsplaner er alfa og omega for alle byggerier, men samtidig også en af de største udfordringer. På alle måder er det derfor tilfredsstillende, at vi nu kan afslutte hver uge med en ny etage, siger Uffe

Stig Lund Erntsen
Produktionschef | Per Aarsleff A/S

PERIs løsninger og solide erfaring fra komplekse højhusbyggerier i udlandet gjorde det nemt at vælge dem til

PERI løsning

Vores hydrauliske forskallingssystem var med til at effektivisere byggeprocessen og gjorde det muligt at støbe én etage på blot en uge. Desuden kunne vi også beskytte bygningsarbejderne mod vind og vejr ved at indkapsle pladekanterne med RCS-P-beskyttelsesskærmen.
Mens vartegnet gradvist voksede sig større, nærmede kronen på værket sig. Dens buede form samt de forskellige hældninger og højdeforskelle krævede en innovativ specialløsning for opførelsen af den komplekse top. På grund af begrænset plads og nødvendige sikkerhedsforanstaltninger var det nødvendigt at tænke i alternative løsninger. Den valgte løsning blev en midlertidig platform på 43. etage, som kunne rumme vores PERI UP-stillads.

Over 400 ingeniørtimer og 50 tons stillads
Det var som forventet en længere proces at finde en passende løsning til opførelsen af den komplekse top på Lighthouse byggeriet. Resultatet blev skabt på baggrund af en større teknisk beregning, da der var mange forhold, der skulle tages hensyn til; alt fra vind og vejr til sikkerheden for arbejderne på stilladset samt risikoen for nedfald af udstyr og materiel.

- Det at få etableret et stillads indvendigt, der rækker udenfor, er ikke unikt i sig selv, men når man opstiller 50 tons stillads i fire etagers højde ud fra 43. sal, så kan man absolut tale om noget ekstraordinært. En ting i sig selv er mængden af stillads og de geometriske kompleksiteter, men der skal ligeledes tages højde for, at man ikke beskadiger bygningen, facaden, den potentielle vindlast etc. 

For at mindske problemet blev der monteret luftgennemtrængelige og finmaskede net, som tillod luften at passere igennem. Det reducerede vindtrykket og øgede samtidig sikkerheden for arbejderne på stilladset – og folk nede på gaden.

Løsningen var at sætte stålbjælker op på tværs af 43’ende etage, der faktisk bærer hele stilladset. På samme etage har vi etableret en platform, der rager ud fra facaden og 12 meter op - uden at det rører bygningen eller beskadiger facaden.

Udover stoltheden ved at have bidraget til arbejdet på Danmarks prisvindende højhus, har vores indsats også spillet en central rolle i introduktionen af vores ACS-selvklatresystem i Danmark. Siden er systemet blev brugt til flere byggeprojekter i højderne.