Stillads til nedrivning: understøtning ved Amagerværket
København,
Danmark
Nedrivningen af kulbroen ved Amagerværket i København stillede store krav til planlægning, stabilitet og koordinering. Projektet blev udført for HOFOR som en del af omstillingen af hovedstadens energiforsyning, hvor kul blev udfaset og erstattet af biomasse på Amagerværket.
I et projekt, hvor konstruktionen ændrer sig løbende, er understøtning en afgørende del af arbejdet. I samarbejde med LH Hockerup har PERI leveret en løsning baseret på PERI UP FLEX, der kombinerer fleksibilitet med høj bæreevne.
Tæt dialog fra start og løbende sparring under udførelsen har sikret, at løsningen fungerer i praksis og understøtter en effektiv nedrivningsproces.
Kunde:
LH Hockerup A/S
Projektdetaljer
Samarbejde fra start-
Understøtning før nedrivning
Før nedrivningen blev kulbroen understøttet med en projektspecifik løsning baseret på PERI UP FLEX. Løsningen er udviklet i tæt samarbejde mellem LH Hockerup og PERI og tilpasset konstruktionens geometri og belastninger.
En komplet 3D-opstilling og statisk dokumentation sikrede fælles overblik og et solidt grundlag for arbejdet, inden nedrivningen blev igangsat.
-
Nedrivning med fokus på fremdrift og stabilitet
Under nedrivningen har løbende koordinering og analyse af forskellige scenarier været afgørende for at optimere processen.
Fokus har været på at udnytte krankapaciteten effektivt, samtidig med at understøtningssystemet sikrer stabilitet i alle faser. Den fleksible opbygning med PERI UP FLEX gør det muligt at tilpasse løsningen i takt med, at konstruktionen ændrer sig under arbejdet.
Projekt Information
Fleksibilitet når projektet ændrer sig
Den løbende sparring, dokumentation og fleksibilitet i løsningen har været afgørende. Det har givet os et solidt grundlag for at håndtere de skiftende forhold i nedrivningen og samtidig bevare kontrol over både sikkerhed og udførelse.
Arbejder du på et projekt som dette?
Ring til os på 4345 3627 eller kontakt din lokale salgsrepræsentant, så hjælper vi dig videre.
Ring til os på 4345 3627 eller kontakt din lokale salgsrepræsentant, så hjælper vi dig videre.