You are on PERI's international website. Click here to switch to PERI USA. Click here to view all PERI websites.

Strategisk Partnerskab indenfor 3D-print med beton

Som markeds- og teknologileder indenfor forskalling og understøtning har PERI valgt at investere i danske COBOD International A/S, der efter vores opfattelse er førende indenfor Building On Demand, og som den eneste virksomhed har et succesfyldt referenceprojekt med 3D print af beton.

Vi tror at 3D printede bygninger vil blive en signifikant teknologi, især indenfor boligbyggeri, der i Danmark i dag er præget af elementbeton. Beslutningen om at investere i COBOD komplementerer derfor vores nuværende indsats i byggebranchen.

Med investeringen ønsker PERI at hjælpe COBOD med at sætte fart og volumen på et international gennembrud for denne meget interessante teknologi.

I PERI Danmark er vi selvfølgelig begejstrede for vores nye kollega, men også for at vores moderselskab har valgt at investere i endnu et dansk selskab.