You are on PERI's international website. Click here to switch to PERI USA. Click here to view all PERI websites.

Job hos PERI

Nyuddannet bygningsingeniør eller konstruktør

Greve, Danmark

Ligger dit interessefelt inden for betonkonstruktioner? Er du rutineret bruger af AutoCAD? Og er du klar til at videreudvikle dine kompetencer i en udviklingsorienteret virksomhed?

Vi søger en bygningsingeniør eller konstruktør, som har lyst til at lære mere.

Betonkonstruktionsprojekter og yderligere uddannelse:
I dette job bliver det din primære opgave at udvikle og designe betonforme/forskalling, afstivning og stilladsløsninger til forskellige betonkonstruktionsprojekter med fokus på omkostningerne. Du vil hovedsageligt bruge din tid på at arbejde i AutoCAD, men vil også lejlighedsvis tage ud og inspicere virksomhedens byggepladser.

Du bliver en del af et mindre team og bliver derudover koblet på en mentor, som guider dig, og som du kan benytte til faglig sparring. Du tilbydes desuden oplæring og yderligere uddannelse i udlandet og får dermed rig mulighed for at udvikle dine kompetencer i en spændende hverdag.       

Kvalifikationer:

  • Du er gerne nyuddannet bygningsingeniør eller konstruktør
  • Du har opnået gode resultater igennem dit studie
  • Du er rutineret bruger af AutoCAD
  • Du har gerne erfaring med 3Ddesign
  • Du har en grundlæggende statisk forståelse 
  • Du har gerne byggepladserfaring
  • Du kan kommunikere i skrift og tale på dansk, engelsk og gerne tysk

Personlige egenskaber:

  • Du er en videbegærlig og åben person
  • Du arbejder systematisk, vedholdende og med fokus på at overholde deadlines
  • Du håndterer nemt flere opgaver ad gangen og leverer en stabil og kvalitetsorienteret indsats hver dag
  • Du er opsøgende over for kunderne, arbejder selvstændigt og tager beslutninger, så opgaverne kommer i mål

Vi tilbyder:
Du får en plads på holdet i en afdeling, der bærer præg af masser af humor og sammenhold samt professionalisme. Din arbejdsstation bliver i et åbent kontormiljø.

Hvis du vil videre:
Send snarest muligt din ansøgning, dit CV samt eksamenspapier via formularen hos Centrum Personale her

Tak for din interesse for PERI.

Kontakt:

Tina Løwenstein Noesgaard
Chefkonsulent

Centrum Personale
Frederiksberg Allé 35
1820 Frederiksberg C

+45 3324 4080
Søg jobbet her

Job-id 3022-3451

Vi indkalder kandidater til samtale i en løbende proces og afslutter rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet .

Spørgsmål til stillingen, kontakt Tina Løwenstein Noesgaard på tln@centrum-personale.dk

Virksomheds information

Vi er et datterselskab af en stor international virksomhed i byggebranchen. Vores ekspertise er forskalling, stillads & rådgivning.
På vores kontor og lager i Greve er vi 55 ansatte.

På verdensplan er vi 70 datterselskaber, og er repræsenteret i  78 lande. Årlig omsætning på verdensplan er € 1.56 mia. På verdensplan er vi 9,500 ansatte der supporterer vores kunder i byggebranchen med kost-effektive løsninger til store og små byggeprojekter.