Flere illustrationer
|
Træpillesilo Avedøreværket
Udviddelse grundet øget kapacitet
DONG Energy har udviddet Avedøreværket på Hammerholmen i Hvidovre. Værket, der producerer cirka 30 procent af elforbruget på Sjælland, havde brug for øget kapacitet til opmagasinering af træpiller, der indgår i produktionen af energi. Tæt på det eksisterende træpillelager blev der derfor opført et nyt og større lager i form af en kæmpestor betonsilo.
Siloen, har en indvendig diameter på 70 meter og en højde på godt 20 meter.
PERI TRIO Systemforskalling blev valgt til løsning af opgaven. Før valget faldt endeligt på TRIO systemet, fremviste PERI flere andre løsningsforslag: RUNDFLEX og VARIO Rundform (drageform med foring).
Men da omkredsen på siloen var meget stor, faldt valget på TRIO løsningen - en mangekant-løsning udført med 120 centimeter brede og 330 centimeter høje forme med trækiler mellem hver form: En rationel løsning, hvor knækkene mellem formene næsten ikke kan ses.
Hver støbetakt bestod af en femtedel af cirklens omkreds. Det svarede til 30 forme udvendigt og 30 forme indvendigt. Det tog cirka 14 dage at få støbt cirklen hele vejen rundt. Derefter hængte man forskallingen til næste ”klatring” på den foregående støbning ved hjælp af PERIs ophængningsudstyr, af typen foldeplatform FB 180-3. Støbeprocessen blev derefter gentaget for en ny cirkel.
Efter i alt at have støbt seks cirkler oven på hinanden i højden, blev der afsluttet med en ringbjælke og et bjælkelag, hvorefter tagkonstruktionen af stål blev monteret.
Til adgang og hjælp ved armeringsarbejdet blev PERI UP anvendt som trappetårn og armeringsstilladser.
|
| Anvendte PERI produkter: |
TRIO
FB 180 Platform System
PERI UP Scaffold Units
|
|
Bjarne Johansen
Formand
”Vi har valgt TRIO-formen til
Avedøreværkets nye træpillesilo
på grund af vores gode erfaringer
med systemet gennem utallige
andre opgaver - ikke mindst den
svære støbeopgave i forbindelse
med Københavns nye skuespilhus.”
|
|
| Entreprenør: |
E. Pihl & Søn A/S |
|
Projektservice:
|
PERI Danmark A/S, Denmark
|
|
|